Camilla Hübbe

SOS Gilleleje som lydbog på Ramasjang

2011-07-08T05:48:00.000-07:00

Til 1. august poscastes min ungdomskrimi SOS Gilleleje på DR-Ramasjang. Lisbeth Wulff også kendt fra Live fra Bremen læser den op med sine skønne hæse stemme.Gå ind og download bogen til din mp3 afspiller eller ipod!
Her er et link:
http://www.dr.dk/Ramasjang/Ramasjang_Radio/Podcast/SOS-Gilleleje-podcast-lydbog.htm

9 rejsebrev - i Gerdas fodspor ...

2011-06-16T23:25:00.000-07:00

Sidste dag på Svalbard var vi på vandretur på fjeldet der ligge på højre siden af Longyearbyen. En tur på 20 km. 4 1/2 time opad gennem blokmark og knæhøj sne. Gerda vandrede det meste af vejen til Spitzbergen på bare fødder for at finde sin elskede. Vi var glade for, at vi havde vandrestøvler på. Den bedste måde at komme frem var at gå i hinandens fodspor i sneen. Det var her vi endte. Begyndte turen for 10 dage siden i 25 graders varme og endte i sneen på Svalbard.

8 rejsebrev – Svalbard/ Pyramiden

2011-06-16T23:21:00.001-07:00

8 rejsebrev – Svalbard/ Pyramiden

I dag tog vi bådtur til Pyramiden, endnu en russisk mineby, som blev forladt i 1998. Pyramiden har været en sovjetisk mønsterby med svømmehal, kulturhus og gartneridrift. Nu er der ingen elektricitet, ingen vand, ingen mønsterbefolkning længere. I kulturhuset hænger de krøllede fotos fra det liv der er blevet levet her: fodboldkampene, konkurrencerne og teaterforestillinger. I musiklokalet står balalejkaerne og trommerne tilbage. Længere nede ad gangen findes en gymnastiksal med basketball-net . Bolden ligger endnu på gulvet , som om stedet er blevet forladt i alhast. Jeg vil næsten kalde byen smuk med dens askefarvede træhuse, funktionalistiske etageejendomme og udsigten til den store bræ overfor. Smuk på en uhyggelig måde, for her om sommeren bor der kun tre russiske studerende - resten er skrigende måger, der har indtaget hver eneste af mønsterbyens gesimser. Pyramiden er et fantastisk sted. Siden vi hørte om den forladte by, har vi tænkt på at Kai, vores hovedperson, var endt her, at det er her Gerda finder ham til slut. Mens vi gik i gaderne fik vi den idé, at det var her vi skulle spille forestillingen – eller lave en ”special edition” af den. At publikum ankommer til Pyramiden med båd og følger Gerda rundt i den forladte by. Sammen med hende bliver de taget til fange af røverpigen, går igennem historien og finder Kai i baren på hotellet, ja eller at andet (bedre?) sted. Vi fik jo kun set en lille del af byen på den time vi var derUhhh, det kunne blive en fantastisk forestilling spillet af skuespillere fra Norden og Rusland på Svalbard. På Svalbard hvor H.C. Andersens historie ender.

7 rejsebrev - Svalbard/Barentsburg

2011-06-14T15:14:00.000-07:00

Dagen begyndte helt vanvittigt. Vi var ved at komme for sent på bådturen til Barentsburg - en russisk by, hvor russiske minearbejdere stadigvæk udvinder kul her på kanten af Nordpolen. Klokken 8.40 ringede guide og spurgte, hvor vi blev af. Jeg stod under bruseren. Kamilla var ude for at finde noget mad. Vi var først ankommet kl. 1 om natten og så måtte vi liiiige smage på den grappa vi havde købt. Den blev vel 4 før vi kom i seng. Og så havde vi taget fejl af afgangstidspunktet... Med skisokkerne hængende ud af rygsækken og spritånde spænede vi ud i en taxa og drønede til kajen, hvor en bådfuld turister stod og så fortørnet på os. Vi var lidt tunge i hovedet, men det var ikke noget som en omgang isbjerge og en hvalbøf ikke kunne klare. Barentsburg var et vanvittigt sted. Som at komme til en fjern russisk spøgelsesprovins. Vi så næsten ingen mennesker, man anede bare skyggerne bag gardinerne. Uhhh...

6 rejsebrev - Strø-rener

2011-06-14T14:53:00.000-07:00

Idag skulle vi have været ude at danse med rensdyr. Men vi kunne ikke finde flokken, fordi samekongen lod vente på sig. I stedet kørte vi ud for at lede efter strø-rener... Vi fandt aldrig nogen...Klokken 22.50 tog vi flyet fra Tromsø til Longyearbyen på Svalbard.

5 rejsebrev-Kautokeino – Signaldalen (Tromsø Fylke)

2011-06-14T14:17:00.000-07:00

I dag besøgte vi Frank Juhl og hans tyske kone, Regina, der i 1951 slog sin ned i Kautokeino og begyndte et lave smykker. Oprindeligt fordi, de reparerede samernes. Siden udviklede interessen for metal sig til et eget design. Huset knopskød og blev til det meget personlige kulturcentrum, det er i dag og hanen pikker bag en vinduesrude i butikken og galer midt i Bach. Det meste af dagen tilbragte vi så i bil – Vi kørte til Karaduando for at hente den samiske rensdyravler med til Norge, men han var kommet i festligt lag og var ikke i stand til at køre bil lige nu…men så ville han komme. Fire gange var vi over den finske grænse og først langt ud på aftenen nåede vi frem til den lille norske hytte. Vi gik en lang tur kl. 12 om natten og sad i den lyse morgen ved bålet og talte om kærlighed mens vi så op på fjeldtoppene og ventede på samekongen ... men han kom ikke.

4 rejsebrev – Kautokeino

2011-06-14T14:15:00.000-07:00

Fredag mødtes vi med Haukur Gunnarsson, lederen af Teater Beaivvás, i Kautokeino . Det der skulle have været et eftermiddagsmøde, blev et aftenmøde. Der gik trold i tiden, så alt trak ud. Morgenens interview med samekvinden Stina, var så intenst, at vi ikke kunne slukke kameraet. Hun blev som 30 årig kaldt til Indien gennem en drøm. Først 12 år senere vendte hun tilbage til Sverige for at føde tvillinger med den indiske munk. Hun var på én eller anden måde en slags Gerda der tog til Indien og gik på glas, tjørne og sne for sin tro. Og så shaman til og med, sagde hun. Men den historie måtte vi have til gode, for vi havde et stramt program og drønede videre nordpå til Maria, Lars Henriks 84 årige mor. I 30 graders varme ankom vi til Karasuando, hvor Maria over kogekaffen fortalte, hvordan hun vandrede mellem Norge og Sverige hele sit liv til hun fik sit andet barn og måtte slå sig ned i huset i Karasuando – det var den sorteste dag i hendes liv. Selvom det mest praktiske var, at hendes mand var den der drev renerne over fjeldene , mens hun tog sig af børnene, blev hun ved at længes efter nomadelivet - altid.
Først ved 20 tiden nåede vi så frem til Kautokeino og havde et godt møde med Haukur. Med knurrende mave lyttede han til vores visioner om SNE. Han syntes det lød godt og brainstormede med på, hvilke unge samiske skuespillerinder der kunne være emner til røverpigen og så løb han ud til sin bil, for nu måtte han hjem og spise middag… klokken var blevet 22. Men vi var friske og tog videre ufortrødent videre til Elisabeths veninde - Asta Baldur, der kunne levere den skønneste fiskesuppe og historier om, hvordan hun som ung havde været med i oprøret ved Alta i 1983. Natten igennem dannede hun sammen med seks andre samekvinder jojke-skjold mod politiet . Om morgenen blev de arresteret og taget med på stationen.

3 rejsebrev - Kiruna

2011-06-09T22:27:00.000-07:00

Det er morgen i Kiruna. Rundt om i værelserne på Yellow House begynder hotelgæsterne at vågne - føntørre hår og samtale . Herinde er der stille. Vi kom sent i seng igår. Det er jo lyst døgnet rundt. Man begynder at få nye sovevaner, så vi besøgte Elisabeth og Lars Henrik klokken 22.30. Jeg føler mig noget stenet lige nu...intet under, for da vi kom hjem kunne vi ikke sove, fordi vi blev ved med at grine. Aftenen havde været så morsom. Lars Henrik, Elisabeth og Britta fortalte historier. Britta er deres ven, en fantastisk samisk billedkunstner. Hun syr sine billeder selv. Britta og Lars Henrik er vokset op sammen ved den finske grænse. Og de kunne fortælle historier. Om Karin der var så fuld, at hun faldt ud af helikopteren, da familien skulle flyve til fjelds. Og Birger der tabte sine briller i suppen, så han blev ved med at tro, at det var tyk tåge i marts og nægtede stå op. Øjjøjøj... Astrid Lindgreen kunne gå hjem og lægge sig... hvilket hun også har gjort, kan man sige.
Vi oplevede også andre ting igår, det gjorde vi. Vi har et tætpakket program. Om morgenen var vi i minen, der har gjort Kiruna berømt. Her udvinder de jernmalm. Vi blev kørt med bus ad en tosporet minegang ned til et besøgscentrum og indført i minens historie, som jo er fuldstændig vanvittig. For omkring 1900 blev, der fundet en kæmpe malmåre i bjerget ved Kiruna. Man dræner den med en sådan fart, at byen om ganske kort tid skvatter sammen, fordi undergrunden kollapser, så man må flytte den halve by. Ja, det er lidt teknisk...og meget uhyggeligt - en historie om, hvordan mennesket udbytter naturen koldt og kynisk. Samtidig har det jo fået Kiruna til at blive den by det er idag...I minen fandt vi døren ind til Den lille røverpige, som vi mener bor derinde med sin mor. De skriver på væggene for at finde vej rundt i mineskakterne.
Nå, ja og så nåede vi også til Abisko med bus. Abisko er et naturreservat der ligger ca. 100 km nordvest for Kiruna. Her var vi oppe at vandre i 25 graders varme. Det var fantastisk smukt: Solen skinnede, vandet i fossen buldrede ned fra bjergene, der stadigvæk var sneklædte. Vi var lykkelige ... Nu vågner de andre.

2 rejsebrev - Kiruna

2011-06-08T13:17:00.000-07:00

Solen skinner og klokken er 22.17. Maja og Kamilla taler teater i haven udenfor Yellow Hotel. De har slået håret ud - Maja ryger sågar cigaretter . Jeg har brug for ro i mit hoved ovenpå en dag med et tætpakket program. Jeg har efterhånden vænnet mig til lange dage i ensomhed og har nu været omgivet af mennesker i 3 dage. Faktisk er jeg helt rundtosset, som jeg sidder her på min sovepose i det lidt snuskede hotelrum og ser rundt på vandrestøvler, rygsække og sjuskede håndklæder over stolen. Som at være 16 år og på interrail med spanske piger i køkkenet, der lige er kommet fra Sarek og tager afsted imorgen - "vi kan bare overtage deres kaffe, når de rejser".
Vi er blevet taget så godt imod her. Igår aftes blev vi budt på renkød og hjemmelavet multebærpaj hos Elisabeth og Lars Henrik. Lars Henrik har en renflok på 2000 rener. De er nu på græs i Norge. På sit rolige finsksvensk berettede han om, hvordan han omgås dyrene, transporterer dem mellem Sverige og Norge og bor snart det ene, snart det andet sted. Så renerne kan få de bedste betingelser. Han er en moderne rensdyr(cow)boy, der med lasso og snescooter/motorcykel driver dyrene afsted om vinteren som sommer. Familien lever som en art normader og flytter konstant mellem Sverige og Norge.
I morges besøgte vi Giron Teahtret og fik en lang snak med Lena, som er leder. Vi præsenterede vores SNE-projekt, og hun var meget interesseret i at gå ind i et samarbejde, der bl.a. involvere samiske skuespillere fra teatret i en kommende produduktion. Vi talte om muligheden for i 2012 at lave en workshop på teatret, der har en skøn sal. Det var hun også frisk på, hvis vi kan finde en form på samarbejdet. Det var dejligt, at hun var så positiv overfor ideen - og vi aftalte at holde kontakten og tale sammen efter sommerferien, når vi lige er kommet hjem og kan overskue resultatet af vores tur.
Eftermiddagen tilbragte vi på Icehotel. Vi var så heldige at få en guidet tur i de minus 5 grader kolde rester af det enrome ishotel, der til tider rummer op til 90 værelser. Nu var der en bar og tre hotelværelser tilbage i en stor kold hangar, hvor det var muligt at leje sig ind og tilbringe natten fri for myg på isblok i sovepose med en store ludende isbjørneskulptur i is hængende over hovedet. Meget inspirerende i forhold til vores historie.

1 rejsebrev - Stockholm - Kiruna

2011-06-07T08:07:00.000-07:00

Vi er nu kommet til Kiruna efter en lang nat i sovevogn fra Stockholm. Igår kampsvedte vi os i fuldt polarudstyr gennem den svenske hovedstad. Der var 25 grader varmt (projektet hedder SNE ... hmm) Vi tilbragte dagen med at sejle til Drottningholm slot og blev så inspirerede af dronningens soveværelse og alle de skønne stole med pyjamas på, at Maja og Kamilla med deres spritnye kameraer med tilhørende instruktionsbog, blev smidt ud af kustoden.
Efter en solskinstur gennem Stockholms skærgård steg interrailstemningen, da vi med alle de andre nationaldagsturister sloges om at få vores bagage ud af boksene. 17.58 steg vi på toget mod Navik. I spisevognen måtte vi tage til takke med en rensdyrrulle og en oste fralle. Der var ikke meget plads, men vi masede os ned ved et bord ved siden af Sölvi fra Navik og John fra Luleå. Sölvi havde været i Upsala for at fejre, at barnebarnet var blevet student. John mente, at Lofoten er det smukkeste sted i verden og viste billeder, hvor han stillede skarpt på sine muskuløse overarme - Lofoten så vi aldrig. Efter nogle timer i spisevognen faldt vi besvimede om i tremandskupeen.
Om lidt skal vi ud at spise hos Lars Henrik, samekongen og hans grønlandske kone Elisabeth. Vi skal have rensdyr. Juhuu...

Imorgen rejser jeg til Spitzbergen/Svalbard

2011-06-05T13:55:00.000-07:00

Kulturkontakt Nord har givet instruktøren Kamilla Bach Mortensen, scenografen Maja Ravn og mig forprodukjtionsmidler, så vi kan researche til vores forestilling SNE - en eventyrligt moderne version af H.C. Andersen "Snedronningen". Imorgen rejser vi i Lille Gerdas spor til Kiruna over Kautokeino til Svalbard, hvor Snedronningen holdt Kai, Lille Gerdas elskede ven, som fange. De næste 10 dage blogger jeg lystigt fra rejsen ... så lystigt som internetforholdene tillader det.

"Flamenco" podcastet på DR-Ramasjang

2011-04-30T22:40:00.000-07:00

Fra d. 19. maj - 6. juni. bliver min bog "Flamenco" podcastet som lydbog på DR-Ramasjang. Bogen er indlæst af skuespillerinden Lisbeth Wulff.
Fra min hjemmeside opretter jeg et link, så det er nemt at finde den og downloade.
På www.camillahubbe.dk findes også en lille tekst om bogen, hvis du vil vide mere.
Flamenco er den første af de tre bøger jeg skriver om tvillinger. Nummer to er på trapperne."Tavs" hedder den. Den udkommer i januar 2011.

Gribende vintermærker

2011-04-05T07:30:00.000-07:00

Frimærket "Vintereventyr" som Maria og jeg har lavet er blevet kåret som det mest gribende frimærke i 2010 i StampNews. Læs mere på:

http://www.stampnews.com/stamps/stamps_2011/stamp_1301463993_298735.html

Cirkus Saragossa som teater i Norge

2011-03-08T10:30:00.000-08:00

Jeg har afleveret min dramatisering af min roman Cirkus Saragossa til Sogn og Fjordanes Teater. I august 2012 begynder prøverne på teateret og i 27. september har forestillingen ur-premiere. Den danske scenograf Karin Betz laver scenografien til forestillingen. Juhuuu...

Vintermærkerne på frimærkemesse

2010-12-21T11:59:00.000-08:00

Maria Bramsen og jeg har sammen skabt årets vintermærker for Post Danmark.
Her er vi til frimærkemesse i Roskilde.

Julehilsner fra 5.u. på Vibenshus

2010-12-18T01:32:00.000-08:00

Først i december var jeg også huskunstner på Vibenshus Skole. Idag modtog jeg en masse flotte julekort med haikudigte og tegninger.

Nu er det snart jul
sneen daler ned fra sky
julen den er skøn

Sneen falder nu
julen nærmer sig juhu
alle glæder sig

Nisseøl er sejt
julemanden spiser børn
julen er på vej

Sneen falder ned
nissemanden kommer nu
vi ønsker god jul

Jeg har forsøgt at fotografere alle kortene, men det gik ikke så godt. De blev meget uskarpe. Men her er et af dem.

Huskunster - Fokusuge om Manga

2010-12-18T01:21:00.000-08:00

På tur med Øster Farimagsgadeskole til Ordrupgårdssamlingens Mangaudstilling.

Fra bogmessen, Forum 2010

2010-11-13T11:13:00.001-08:00

Fanget på vej til Gilleleje

2010-11-11T01:42:00.000-08:00

Anne forfulgte en postvogn i går...

Vintermærker 2010

2010-11-01T05:55:00.000-07:00

Sammen med illustratoren Maria Bramsen har jeg udviklet Vintermærket 2010 for Post Danmark. Et lille bitte eventyr fortalt i fire frimærker. Hør historien på YOU TUBE

fedt med fanmail

2010-10-29T01:01:00.000-07:00

Thorbjørn fik dette her billede på sin facebook. Så blir man sgu da lidt glad sådan en regnfuld dag i oktober. Teksten under billedet er: "Vi tog til Berlin i tog uden pladsbillet.Hurra for DRs Cirkus Saragossa Podcast"

Mangarejsen 6 - kattepigen

2010-10-09T17:11:00.000-07:00

Jeg har fundet kattepigen - Tama? Er det et godt navn? Det lyder lidt som om hun er tam. Og det er hun jo ikke. En kvindelig plastikkirurg på øen Mirijima fortalte, at det er et meget almindeligt kattenavn i Japan. Hmmm....skal mødes med en japansk pianist imorgen. Spørger lige hende.Har også fundet ud af, at der må være en spillelærerinde med i historien. Tre billeder af kattepigen taget i Harajuku igår.

Mangarejsen 5

2010-10-04T06:28:00.000-07:00

Vi har netop kæmpet os vej fra Koyasan en buddhistisk tempelby i bjergene syd for Osaka og er landet i Hiroshima. Syv timer i et utal af tog, der stoppede ved alt for mange stationer. Vi var så trætte efter morgenens meditationer, der begyndte klokken 6, at vi glemte at stå af i Hiroshima.
Koyasan er ellers en messe værd. Vi boede i et tempel og fulgte de buddhistiske mad og skikke. Så det var vegetarmad + aften og morgenbøn. Efter aftensmaden var jeg nede og bade med de små japanske damer, der syntes jeg var meget stor. Og jeg måtte efter bedste evne forklare, at det var fordi jeg er viking. De syntes det var urkomisk, da jeg iført kimono kastede mig ind i et imaginært vikingeslag, for at forklare mig.
Den store kirkegård i Koyasan var målet. Jeg havde læst om den i en guidebog og den var imponerende. 200.000 grave mosgroede og troldske, fyldt af små påklædte stenfigurer. På sin vis passede det meget godt til stedet, at regnen høvlede ned og det var en sand lutring, at nå i tørrevejr efter to kilometer i det oplyste buddhisttempel. Den store haikodigter Bashos grav skulle også findes her, men da vi havde vadet rundt i regnen for at finde ham i en halv time, måtte han nøjes med en venlig tanke.

Mangarejsen 4

2010-09-30T03:05:00.000-07:00

Så kom vi omsider til Ozoresan. Skrækkens bjerg, der ligge på en halvø nordligst i Japan. Ikke mange kender stedet, skønt det er et af de tre største buddhistiske helligdomme i Japan. Men der var nu alligevel en del japanske turister. Det ligger smukt i et gammelt vulkankrater ud til en stor svovlsø, omgivet af 8 bjerge - ligner en gigantisk lotusblomst. Det var en af grundende til at en buddhistisk munk efter i 800-tallet besluttede at et tempel netop skulle bygges her. Så templerne er meget gamle og meget smukke. Skønheden er dog hele tiden fulgt af en heftig svovlstank fra de mange vulkanske svovlsøer der står og dunster.
De små farvestrålende plastmøller der piskede rundt i vinden da vi var på Ozoresan er hilsner til de døde børn på deres vej til paradis.

Mangarejsen 3

2010-09-28T03:37:00.000-07:00

Søndag var vi på bjerget Takao-san udenfor Tokyo, hvor man efter sigende skulle kunne se Fuji. Turen op ad bjerget var via svævebane med blå, gule og røde plasticsæder. Det sidste stykke til toppen vandrede vi. Området dyrker Tengu, som efter sigende er munk. For mig ligner han nu mere en dæmon med en underlig piccolohat i panden og lang rød næse.Vi nåede toppen, men det var for overskyet til, at man kunne se Fuji. Måtte tage til takke med et billede af Fuji på et grønt forhæng i restauranten og en god kop svampesuppe.

Mangarejse 2 - sumofan

2010-09-26T02:59:00.000-07:00

Igår var vi til Sumobrydning. Finalen er i dag, så stemningen var høj, som altid lige før årets vinder bliver kåret. Sumo er en syret sportsgren. Selve kampen varer så kort tid - mellem 1/2 -1 minut. Ja, og så er kæmperne flomme fede. Sumo er betagende. Jeg følte mig helt beæret over at være med til det ældgamle kamp, som oprindeligt var en del af et høstritual: Sumobryderne der ankommer i kimonoer og klipklapper. De mange mystiske ritualer buk og benløft der skal jage onde ånder væk. Tilskuerne der sidder og spiste, mens de kommer med tilråb. Alt er meget mystisk og mytisk. Da vi gik ud kunne vi ane en mand i toppen af et højt trætårn der sad og slog på tromme i Tokyo aftenen.

Mangarejsen 1

2010-09-26T02:48:00.000-07:00

Jeg var været i Tokyo i et par dage nu. Første dag var jeg sammen med tegneren Rasmus ude på Yokohamas internationale skole for at få en fornemmelse af miljøet Tavs, hovedpersonen i min næste bog lever i. Jeg snakkede med en dansk dreng, Oscar, som bor i Japan med sin familie. Han er 12 år og rigtig sjov at tale med. Efter som hans far er ambassadør gik han rundt i DBU-trøje - for at repræsentere Danmark.
Rasmus og jeg var inde i to klasser og fortælle om vores mangaprojekt.Eleverne var meget interesserede og fortalte ivrigt, om deres favorit mangaer.

Japan kalder

2010-09-06T06:22:00.000-07:00

Om et par uger tager jeg til Japan og vil forsøge løbende at blogge hjem til 5. klasse på Øster Farimagsgade skole og Vibenshus...ja, og alle andre der måtte være interesserede i min tur rundt i Japan på jagt efter historien om drengen Tavs på 12. Tavs har boet på rundt om i verden og skal nu begynde på endnu en international skole i Japan. Lige nu ser det ud til, at jeg får lov til at komme ind og besøge Yokohamas internationale skole. Og imorgen skal jeg på den danske pendant - i Hellerup. Interessant med børn der er i kredsløb om jorden på den måde. Der er simpelthen en betegnelse for dem - third culture kids.

Hjemvendt fra vulkaner

2010-08-19T23:49:00.000-07:00

Er netop kommet fra Island og stadig helt vulkansk indeni.
Når asken har lagt sig må jeg skrive en bog fra det sindsoprivende land.

Textfarm holder ferie

2010-07-11T00:12:00.000-07:00

Cirkus Saragossa i Ramasjang- Live

2010-06-24T03:58:00.000-07:00

Sankt Hans aften var jeg sammen med Cirkus Saragossabøgerne i Ramasjang Live på ti-øren på Amager. Se indslaget på linket neden for.

http://www.dr.dk/Ramasjang/ramasjang-live/Forside/forside.htm#/e375a0f8-a017-4291-b693-b9f42fb9ed18 og d. 23. juni.

Tag Cirkus Saragossebøgerne med på sommerferie.

2010-06-19T07:37:00.000-07:00

Det var en stor succes da Peter Frödin sidste år læste op af Bye, bye Elvis som i sommerferien på Danmarks radio. 13.000 børn downloadede historien. Derfor har Danmarks Radio valgt at lægge begge bøgerne om Cirkus Saragossa ud på Ramasjang i år. Fra 19. Juni – 19. Juli kan du downloade både Cirkus Saragossa og eftefølgeren Bye, bye Elvis fra DRs hjemmeside indtalt af Peter Frödin. Gå ind på dr.dk – Ramasjang.

Juuubbiii -Statens Kunstråd har støttet manga-projekt

2010-06-03T05:23:00.000-07:00

Tegneren Rasmus Meisler og jeg har lige fået et arbejdslegat hver fra Statens Kunstråd til at jobbe med vores Manga-tegne-skrive-projekt. Vi går i gang i næste uge og rejser til Japan i efteråret for at blive eksperter i japansk tegneserie-tradition og luske i animatoren Miyazakis fodspor... (selvom han sikkert bruger mindre sko end os).

En hilsen fra Nanna fra Gilleleje

2010-06-03T05:16:00.000-07:00

Kære Camilla Hübbe

Hermed som lovet, men en del forsinket, billeder af vores fastelavnsdragt.

Du er velkommen til at bruge dem, som du vil.

Nanna har for længst læst den nye, og synes, den er meget spændende. Nu står resten af familien i kø...

Venlig hilsen
Nanna og Henrik

SOS Gilleleje på Gilleleje skole

2010-06-02T05:40:00.000-07:00

I går var jeg på Gilleleje skole og fortælle 6. klasserne om SOS Gilleleje-bøgerne. Det var en godt at møde virkelighedens Siggaer, Simoner og Osvalder. De tre helte fra mine bøger. Godt at opleve, at det klassesæt skolen havde købt var blevet helt flosset af alle de ivrige læsere. Selvom bøgernes Gilleleje er et fiktivt sted for mig, så kunne jeg høre at de havde haft en stor genkendelighed hos både piger og drenge. Jeg spurgte hvad de syntes bog nummer tre skal handle om, hvis jeg finde på at skrive endnu en i serien. Romantik, lød svaret. Tak for tippet, Gilleleje, jeg skal se hvad jeg kan gøre...

Saragossa udstilling på Østerbro Bibliotek

2010-05-10T23:05:00.000-07:00

Igår satte Maria og jeg vores udstilling af billeder fra Cirkus Saragossabilleder op på Østerbro bibliotek. Udstillingen kan ses her frem til sommerferien i slutningen af juni.
Imorgen d. 12 maj åbner læser jeg op af bøgerne kl. 16.30 på biblioteket.

Gensyn med vennerne fra Cirkus Saragossa

2010-04-28T07:35:00.001-07:00

Jeg er lige nu i fuld gang med at skrive et teaterstykke over den første Cirkus Saragossa-bog. Faktisk næsten færdig med første gennemskrivning. For det er sååååå dejligt at møde de gamle venner Elvis, Lola, Sonny, Mercedes...og spøgelset Melitta igen. Tænk at man kan blive så glad for at plaske rundt i sin egen forestillingsverden. Tosset!

Signering af 2. bog i SOS Gilleleje-serien i Gilleleje

2010-04-25T11:05:00.000-07:00

SOS Gilleleje - Rigets sikkerhed nu i Zürich

2010-04-13T02:55:00.000-07:00

Her netop modtaget dette billede af Adam, der bor i Zürich. Han var vild med den først SOS Gilleleje bog og har allerede kastet sig over SOS Gilleleje- Rigets sikkerhed, der udkommer på fredag d. 16. april.

Cirkus Saragossa udstilling

2010-03-07T02:35:00.000-08:00

For øjeblikket turnerer en udstilling med Maria Bramsens billeder fra mine bøger Cirkus Saragossa og Bye, bye Elvis rundt i Danmark. Lige nu kan den ses i Vollsmose Kulturhus, hvor jeg læser op d. 11. marts.
D. 19. april kommer udstillingen op på Frederiksberg bibliotek.
Sidste stop før sommerferien bliver Østerbro bibliotek, hvor den kan ses fra midt i maj.

Ole Bull i Berlin

2010-02-28T12:13:00.001-08:00

Jeg er lige vendt hjem fra Berlin, hvor jeg den seneste måned har siddet og arbejdet på et teaterstykke om den norske violinvirtuos Ole Bull, der levede i 1800-tallet. Ud over at rejste verden rundt og spille violin, forsøgte Bull at skabe sin egen norske koloni OLEANA i USA. Ole Bull er en meget interesant karakter at arbejde med. Få husker ham. Men det var faktisk ham, der hentede Henrik Ibsen til Bergen for at skabe et nationalt teater, hvor man ikke talte dansk men norsk. Og han stod senere model til en af Ibsens store dramatiske skikkelser: Peer Gynt.

Frode læser SOS Gilleleje - rigets sikkerhed

2010-02-28T12:03:00.000-08:00

Jeg skriver for børn og unge. Derfor får jeg altid unge læsere til at afprøve mine tekster.

DAMASKUS

2010-02-28T11:55:00.000-08:00

I November 2009 sad jeg i Damaskus i Syrien og skrev på bogen Sos Gilleleje - rigets sikkerhed.

Cirkus festival, Monte Carlo

2010-02-28T11:39:00.000-08:00

I januar var jeg i Monte Carlo til cirkusfestival for at få ideer til min næste Cirkus Saragossabog. Jeg brygger stadigvæk på historien i den næste bog. Men nogle ting ligger fast: Elvis skal arbejde i Cirkus Volga og der er noget med hende den russiske cirkusprinsesse....hmmm

Sos Gilleleje- Rigets sikkerhed

2010-01-03T04:29:00.000-08:00

Anden bog i serien om Sigga, Osvald og Simon er på vej.
Udgivelse i maj 2010

Sos Gilleleje

2010-01-03T04:26:00.001-08:00

Simon er netop flyttet fra Nørrebro til Gilleleje på Sjællands nordkyst. Han synes, at byen er totalt skod. Der sker absolut ingenting. I skolen er han kommet i gruppe med Osvald og Sigga, og de er i gang med opgave om Anna Frank. Opgaven forpester en påskeferie, hvor han og Osvald hellere vil spille krigsspil på PC'en. De tre opdager lige pludseligt noget underligt, en gammel mand bliver sejlet ind fra et stort skib til et øde sommerhus.

De tre holder øje med gamle mand, og finder ud af at han var nazist under krigen i Gilleleje. Sigga, Osvald og Simon finder med et ud af, at nogle vigtige hændelser i 2.verdenskrig fandt sted i Gilleleje.

Du skal læse Camilla Hübbes bog SOS Gilleleje, hvis har lyst til at få opklaret, hvorfor Gilleleje havde en stor rolle i 2.verdenskrig. Jeg synes, at bogen er elementært spændende og er en spændende nyskabelse i detektiv-genren.

Torben, biblioteketblogger.blogspot.com, 2009

En basal spændende krimi for unge, og en glimrende beskrivelse af, hvordan det føles pludselig at mærke nazismens blodige konsekvenser på egen krop.

Jan Vandall, bogvægten.dk , 2009

Flamenco

2009-12-31T03:16:00.001-08:00

Laila på 13 år er rejst alene ud i verden på jagt efter flamencoorkestret Los Lupos, der siges ar kunne frembringe den spanske urkraft, Duenden. Hjemme ligger Lailas søster bevidstløs efter en ulykke, og Duenden er det eneste der kan vække hende til live igen. På sin sælsomme rejse møder Laila flamencodaseren Antonio på 14 år. Sammen drager de ud for at lede efter flamancobandet. I takt med at Laila nærmer sig, det hun søger, udvikler forholdet til Antonio sig, til noget Laila aldrig har oplevet før.

Hübbe er en dygtig forfatter. Handlingen følger en indre, men ganske overraskende logik, hvor man først tror, at man er godt på vej ud af et spor, men hvor man uden at vide hvordan, pludselig ser sig selv følge et helt andet. Det er mentalt stimulerende og udfordrende uden at være svært.

Damien Arguimbau, Weekendavisen 2009.

Bye bye Elvis

2009-12-31T03:09:00.000-08:00

Hvor mange hedder Elvis, har en mor med et overskæg så langt, at hun kan sno det, en mormor, der er kanonkonge, og en onkel, der er både dværg og dyretæmmer? Ikke mange. Men drengen Elvis, hovedpersonen i Camilla Hübbes "Cirkus Saragossa", har sådan en familie. Han er et farverigt og fordomsfrit barn af cirkus. I første bog om familien kunne læseren følge, hvordan cirkusfolkene "gik i land" og slog sig ned i Lilleby. Selvsagt ikke noget helt let integrationsprojekt, men stærkt underholdende.En stor mangel har Elvis dog i sit liv. Han har ingen far. Om dette handler "Cirkus Saragossa 2, Bye, bye Elvis". Mens moren, Mercedes, prøver at blive borgmester, den senile mormor, Lola, går og brækker hoften, og den søde onkel Sonny kysser på den lokale isdame, leder Elvis efter sin far. En halsbrækkende og forgæves færd til lands, til vands og i luften.

Elvis' søgen efter sin far får handlingen til at skride godt fremad, og plottet er medrivende. Det går lige i blodet på en syvårig, og samtidig bliver drømmen om en far på forunderlig vis trukket helt ned på jorden.

Prosaen løber gnidningsfrit og sender søde tanker til noget af det bedste for børn - Ole Lund Kirkegaard, Bjarne Reuter, ja, om det så er Astrid Lindgren, så strejfer bogen hendes tone i scener fra en sommerfødselsdag i en tilgroet have med saftevand og kage og en glad samling skæve eksistenser. Det er meget nemt at forestille sig disse bøger filmatiseret.

Christina Leve Poulsen, “Folkeskolen” 2009

Cirkus Saragossa

2009-12-31T02:52:00.000-08:00

Cirkus Saragossa:
KOM NÆRMERE, KOM NÆRMERE, MINE DAMER OG HERRER!
Så skal I bare høre en fantastisk historie om en helt mærkværdig familie – nemlig cirkusfamilien Saragossa, der består af Elvis på 10 år, hans mor med det flotte overskæg, hans bedstemor, der er kanonkonge og dværgen onkel Sonny, der er dyretæmmer og har styr på alle familiens dyr – sådan næsten da. Vi mæder Elvis og hans familie , da de ankommer til Lilleby for at slå sig ned i Villa Dejavu. Men livet i Lilleby er ikke altid det nemmeste, når man er barn af en cirkusfamilie og er bedre til at gå på line end til at læse.

”En af årets sjoveste børnebøger.”

Jacob Stegelmann, Troldspejlet. DR. 2007