Mangarejsen 4

Så kom vi omsider til Ozoresan. Skrækkens bjerg, der ligge på en halvø nordligst i Japan. Ikke mange kender stedet, skønt det er et af de tre største buddhistiske helligdomme i Japan. Men der var nu alligevel en del japanske turister. Det ligger smukt i et gammelt vulkankrater ud til en stor svovlsø, omgivet af 8 bjerge - ligner en gigantisk lotusblomst. Det var en af grundende til at en buddhistisk munk efter i 800-tallet besluttede at et tempel netop skulle bygges her. Så templerne er meget gamle og meget smukke. Skønheden er dog hele tiden fulgt af en heftig svovlstank fra de mange vulkanske svovlsøer der står og dunster.
De små farvestrålende plastmøller der piskede rundt i vinden da vi var på Ozoresan er hilsner til de døde børn på deres vej til paradis.

Mangarejsen 3

Søndag var vi på bjerget Takao-san udenfor Tokyo, hvor man efter sigende skulle kunne se Fuji. Turen op ad bjerget var via svævebane med blå, gule og røde plasticsæder. Det sidste stykke til toppen vandrede vi. Området dyrker Tengu, som efter sigende er munk. For mig ligner han nu mere en dæmon med en underlig piccolohat i panden og lang rød næse.Vi nåede toppen, men det var for overskyet til, at man kunne se Fuji. Måtte tage til takke med et billede af Fuji på et grønt forhæng i restauranten og en god kop svampesuppe.

Mangarejse 2 - sumofan

Igår var vi til Sumobrydning. Finalen er i dag, så stemningen var høj, som altid lige før årets vinder bliver kåret. Sumo er en syret sportsgren. Selve kampen varer så kort tid - mellem 1/2 -1 minut. Ja, og så er kæmperne flomme fede. Sumo er betagende. Jeg følte mig helt beæret over at være med til det ældgamle kamp, som oprindeligt var en del af et høstritual: Sumobryderne der ankommer i kimonoer og klipklapper. De mange mystiske ritualer buk og benløft der skal jage onde ånder væk. Tilskuerne der sidder og spiste, mens de kommer med tilråb. Alt er meget mystisk og mytisk. Da vi gik ud kunne vi ane en mand i toppen af et højt trætårn der sad og slog på tromme i Tokyo aftenen.

Mangarejsen 1

Jeg var været i Tokyo i et par dage nu. Første dag var jeg sammen med tegneren Rasmus ude på Yokohamas internationale skole for at få en fornemmelse af miljøet Tavs, hovedpersonen i min næste bog lever i. Jeg snakkede med en dansk dreng, Oscar, som bor i Japan med sin familie. Han er 12 år og rigtig sjov at tale med. Efter som hans far er ambassadør gik han rundt i DBU-trøje - for at repræsentere Danmark.
Rasmus og jeg var inde i to klasser og fortælle om vores mangaprojekt.Eleverne var meget interesserede og fortalte ivrigt, om deres favorit mangaer.

Japan kalder

Om et par uger tager jeg til Japan og vil forsøge løbende at blogge hjem til 5. klasse på Øster Farimagsgade skole og Vibenshus...ja, og alle andre der måtte være interesserede i min tur rundt i Japan på jagt efter historien om drengen Tavs på 12. Tavs har boet på rundt om i verden og skal nu begynde på endnu en international skole i Japan. Lige nu ser det ud til, at jeg får lov til at komme ind og besøge Yokohamas internationale skole. Og imorgen skal jeg på den danske pendant - i Hellerup. Interessant med børn der er i kredsløb om jorden på den måde. Der er simpelthen en betegnelse for dem - third culture kids.