Vi har netop kæmpet os vej fra Koyasan en buddhistisk tempelby i bjergene syd for Osaka og er landet i Hiroshima. Syv timer i et utal af tog, der stoppede ved alt for mange stationer. Vi var så trætte efter morgenens meditationer, der begyndte klokken 6, at vi glemte at stå af i Hiroshima.
Koyasan er ellers en messe værd. Vi boede i et tempel og fulgte de buddhistiske mad og skikke. Så det var vegetarmad + aften og morgenbøn. Efter aftensmaden var jeg nede og bade med de små japanske damer, der syntes jeg var meget stor. Og jeg måtte efter bedste evne forklare, at det var fordi jeg er viking. De syntes det var urkomisk, da jeg iført kimono kastede mig ind i et imaginært vikingeslag, for at forklare mig.
Den store kirkegård i Koyasan var målet. Jeg havde læst om den i en guidebog og den var imponerende. 200.000 grave mosgroede og troldske, fyldt af små påklædte stenfigurer. På sin vis passede det meget godt til stedet, at regnen høvlede ned og det var en sand lutring, at nå i tørrevejr efter to kilometer i det oplyste buddhisttempel. Den store haikodigter Bashos grav skulle også findes her, men da vi havde vadet rundt i regnen for at finde ham i en halv time, måtte han nøjes med en venlig tanke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar