I dag besøgte vi Frank Juhl og hans tyske kone, Regina, der i 1951 slog sin ned i Kautokeino og begyndte et lave smykker. Oprindeligt fordi, de reparerede samernes. Siden udviklede interessen for metal sig til et eget design. Huset knopskød og blev til det meget personlige kulturcentrum, det er i dag og hanen pikker bag en vinduesrude i butikken og galer midt i Bach. Det meste af dagen tilbragte vi så i bil – Vi kørte til Karaduando for at hente den samiske rensdyravler med til Norge, men han var kommet i festligt lag og var ikke i stand til at køre bil lige nu…men så ville han komme. Fire gange var vi over den finske grænse og først langt ud på aftenen nåede vi frem til den lille norske hytte. Vi gik en lang tur kl. 12 om natten og sad i den lyse morgen ved bålet og talte om kærlighed mens vi så op på fjeldtoppene og ventede på samekongen ... men han kom ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar